Rusland har igen flekset den stærkeste muskel, man har i våbenkammeret.
»Ligegyldigt hvor fastlåst og udsigtsløst det ser ud i Ukraine, tager de den lige et skridt op ved at minde om atomvåbnene – og hvad de ellers kan militært,« som ekspert i atomvåben og afskrækkelse ved Forsvarsakademiet, Carina Ann Meyn, vurderer.
For onsdag har overhuset i det russiske parlament godkendt, at landet trækker sig fra den mangeårige, globale aftale om ikke at foretage atomprøvesprængninger
Det er sket, efter at underhuset i sidste uge gjorde det samme.
Rusland er med andre ord nu bare en underskrift fra Vladimir Putin fra igen at kunne foretage atomprøvesprængninger.
Hos B.T.s søsteravis Berlingske kalder Rusland-korrespondent Emil Rottbøll det for »et stærkt politisk signal«, at forslaget blev enstemmigt vedtaget.
»Derfor er det her et meget tydeligt skridt op ad eskalationstigen,« vurderer han her.
Rusland foretog sine seneste atomprøvesprængninger 24. oktober 1990, altså for næsten præcis 33 år siden.
Det skete på øen Novaya Zemlya ved Barentshavet.
Spørgsmålet er nu, om verden igen skal være vidne til russiske atomprøvesprængninger. Her eller andre steder.
»Man kan se det som et trusselsoplæg. Der er helt sikkert også noget muskelværdi i at begynde at teste igen, helt åbenlyst, så alle kan følge med. Lidt ligesom Nordkorea har gjort,« siger adjunkt Carina Ann Meyn om onsdagens beslutning.
Den såkaldte CTBT-aftale om ikke at teste atomvåben trådte i kraft i 1996.
Siden dengang er der gennemført 10 testsprængninger:
- Indien gennemførte to i 1998.
- Pakistan gennemførte to i 1998.
- Nordkorea har lavet prøvesprængninger i 2006, 2009, 2013, to gange i 2016 og en i 2017.
USA skrev i sin tid under på at ville tilslutte sig forbuddet, men ratificerede dog aldrig aftalen – og tiltrådte den altså ikke endeligt.
Siden har USA dog efterlevet vilkårerne.
Fra russisk side har man tidligere i denne måned sagt, at man ikke umiddelbart har tænkt sig at genoptage atomprøvesprængningerne.
Man ville blot bringe sig »på lige fod med USA« har det eksempelvis lydt.
»Det kan også være et oplæg til nye forhandlinger. I Rusland følger man også den politiske debat i USA nøje, hvor mange stærke kræfter vil af med forbuddet for at sikre den næste skridt i udviklingen af atomvåben,« siger Carina Ann Mey fra Forsvarsakademiet:
»Og det kan være en ballon, som man ikke skal lægge for meget i: At det er et vilkår i krigsretorikken: 'Vi kan stadig noget'.«
Eksperten tror derfor ikke helt på, at man fra russisk side reelt har tænkt sig igen at ty til de voldsomme atomprøvesprængninger.
»Jeg vil ikke umiddelbart forvente, at de lige pludselig tester et eller andet, fordi det ville jo også være at påkalde sig så endnu mere negativ opmærksomhed fra det internationale samfund,« siger hun:
»Og kan det betale sig i forhold til det, man får ud af det? Jeg tror, at man kan få mere ud at tale om det og true med det end egentlig at udføre det.«
