'En vældig stor udfordring for både NATO og de omkringliggende kyststater'.

Sådan lyder det fra forsvarsanalytiker Jens Wenzel Kristoffersen efter søndagens nye kabelbrud i Østersøen, der her kommer med en vurdering af situationens alvor.

Søndag morgen blev et undervandskabel mellem Letland og Sverige beskadiget.

Det lettiske statsmedie LSM oplyser, at der er tale om 'ekstern påvirkning', og at det lettiske søværn angiveligt har undersøgt flere skibe, der har befundet sig i området.

Det er ifølge Letlands statslige medie LSM mellem Ventspils og Gotland, at undervandskablet er beskadiget. 
Det er ifølge Letlands statslige medie LSM mellem Ventspils og Gotland, at undervandskablet er beskadiget.  Foto: Vesselfinder

Letland samarbejder nu med NATO og Østersølandene om at opklare, hvad der er sket, og ifølge Jens Wenzel Kristoffersen, der er forsvarsanalytiker hos Nordic Defence Group, begynder det at ligne noget, vi har set før.

»Spørgsmålet er, om man kan man fange de her skibe med fingrene nede i kagedåsen? Er der nogle eksterne eller synlige beviser? Mangler der et anker, som man har set i forbindelse med tidligere kabelbrud, eller har de haft slukket for deres sporingsignal?«

Han tilføjer:

»Jeg er ikke klar over, hvor NATOs styrke er i øjeblikket, men det er i hvert fald betryggende, at der nu er en form for alliancemæssig tilstedeværelse.«

»Hvis det viser sig, at man bevidst har skåret de her kabler over, tyder det på, at man igen forsøger at teste NATOS beredskab for at se, hvordan vi reagerer med de flådestyrker, der er sendt til området.«

Der har det sidste års tid været flere kabelbrud i Østersøen. 

Og Jens Wenzel Kristoffersen tror heller ikke, at søndagens hændelse bliver den sidste.

Spørgsmålet er, hvad man kan gøre ved det?

»Så længe det sker med civile skibe, så er der faktisk ikke ret meget andet man kan gøre end at øge overvågningen og tilstedeværelsen af NATOs flådestyrker i området,« lyder det fra forsvarsanalytikeren, der tilføjer:

»Men det er jo en kostbar ressource. Sådan en flådegruppe koster ret meget at have stående hele tiden i de her slags beskyttelsessituationer.«

Han påpeger, at Østersøen er et kæmpe område med så mange kabler, at det 'næsten er en uoverstigelig opgave' at skulle overvåge i den grad, der kan være behov for, hvis man vil være sikker på, at der ikke sker nye brud.

»Man er nødt til at lære sig, hvordan man gør det bedst muligt i forhold til ikke at skulle bruge for mange ressourcer på det, men mere gå efter de ting der falder uden for normalbilledet.«

Det hollandske flådefartøj A803 i Københavns havn, der skal deltage i NATOs forstærkede indsats i Østersøen.
Det hollandske flådefartøj A803 i Københavns havn, der skal deltage i NATOs forstærkede indsats i Østersøen. Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Skal man som almindelig dansker være bekymret for disse kabelbrud?

»Selvfølgelig har det en effekt, men det er ikke værre end at for eksempel internethastigheden bliver sat lidt ned, hvorefter man hurtigt finder andre systemer, der dækker ind for det tab, man lider. Men det er meget omkostningstungt hele tiden at skulle reparere kablerne.«

Han tilføjer:

»Og dem der beskadiger kablerne vælger jo tid og sted, og vi kan ikke være til stede over det hele. Så det er en vældig stor udfordring, som både NATO og de enkelte kyststater står overfor.«

Adspurgt hvem der kunne stå bag kabelbruddene, vil Jens Wenzel Kristoffersen ikke pege direkte på nogen.

Han ser dog, at en række kinesiske skibe har været involveret, ligesom flere skibe ofte enten kommer fra- eller er på vej til Rusland.

»Jeg kan ikke pege direkte, for der er ikke fundet nogen som helst kausalitet mellem Rusland, og hvem der ellers har været involveret. Men med den sikkerhedspolitiske situation, hvor Kina og Rusland er tættere end nogensinde, skulle det undre mig, hvis der ikke er en form for sammenhæng.«