Set udefra virker den russiske præsident Vladimir Putin overbevist om, at han har de bedste kort på hånden i Ukraine-krigen.
Hans hær har fremgang på slagmarken, og han lader sig tilsyneladende ikke intimidere af den amerikanske præsident Donald Trumps buldren. Senest er et planlagt topmøde mellem de to blevet aflyst, fordi Vladimir Putin tilsyneladende ikke rykker sig,
Med andre ord: Hans krav om de facto kontrol med hele Ukraine står ikke til forhandling.
Men ifølge Anders Puck Nielsen, der er militæranalytiker ved Forsvarsakademiet og lige nu er aktuel med bogen ‘Krigens politik’, er det ikke helt så enkelt.
»Hvis Putin havde vidst, hvad det ville føre til, da han invaderede Ukraine, så er jeg ikke sikker på, at han havde invaderet Ukraine. Så havde kalkulen set anderledes ud,« siger han.
Men autokraten har malet sig op i et hjørne, og nu er han ifølge eksperten nødt til at stå fast på de mål, som han har sat sig: Kontrol over de fire østlige ukrainske provinser Luhansk, Donetsk, Zaporizjzja og Kherson samt Krim. Og oven i det kræver han et stækket ukrainsk militær.
Men Putin er også presset: Fremgangen på slagmarken sker med museskridt og store tab, og så er den russiske økonomi ifølge Anders Puck Nielsen ved at tabe pusten.
Først slagmarken. Anders Puck Nielsen forklarer, at den moderne droneteknologi har fjernet overraskelsesmomentet i krig.
»Tidligere har vi set, at man med hurtige manøvrer kunne overraske modstanderen og få et gennembrud på fronten. Det kan man ikke længere,« siger han og fortsætter:
»Det er sværere på fronten i dag, hvor dronerne svæver i luften hele tiden. Men det favoriserer også dem, der forsvarer, og det betyder, at man meget hurtigt kommer ind i det her dødvande. Så krig handler ikke længere om at være klogest og dygtigst, men om hvem, der kan blive ved i længst tid.«
Anders Puck Nielsen fortæller, at man har en zone ved fronten på måske fem kilometer, hvor der nærmest ikke er soldater, men hvor det er dronerne, der kæmper i krigen.
Det betyder, at krigen mellem Rusland og Ukraine bliver en nedslidningskrig, hvor den forsvarende part har en fordel.
Så Rusland skal blive ved med at angribe. Og det er dyrt. Ikke bare i menneskeliv og tabt førlighed, men også i rubler.
»Når man kigger på den russiske økonomi nu, så må man bare sige, at det ser virkelig dårligt ud. Pengekassen er ved at være tom og inflationen er frygtelig høj,« siger Anders Puck Nielsen.
»Der er mange virksomheder, der går konkurs, og der er så mange svaghedstegn i den russiske økonomi, at hvis man fremskriver udviklingen i et år eller to, så er vi måske ved at være dér, hvor Rusland ikke længere vil kunne opretholde det militære pres,« siger Anders Puck Nielsen.
Det betyder helt konkret, at der kommer til at mangle materiel til at fortsætte krigen.
»De vil heller ikke kunne indsætte soldater i det omfang, der kræves. Der vil ikke være udstyr til dem eller penge til lønninger,« siger han.
Det amerikanske medie CNN skrev i juni 2025, at op mod 250.000 russiske soldater er blevet dræbt i krigen, der har varet i tre et halvt år. Tallene stammer fra Center for Strategic and International Studies (CSIS), der estimerer de ukrainske tab til at ligge på mellem 60.000 og 100.000 døde.