Få sekunder efter en voldsom nødlanding brød bagenden af et russisk passagerfly ud i lys lue - med fatale konsekvenser.
41 af de 78 passagerer blev dræbt - og især én detalje kan afsløre, hvorfor nødlandingen udviklede sig til en katastrofe
Det mener den tidligere havariundersøger for SAS, Tom Zøllner, som har nærstuderet overvågningsbilleder af den voldsomme landing.
»Da flyet er standset, peger cockpittet opad. Det tyder på, at hovedunderstellet er kollapset formentlig på grund af den hårde landing. Understellet er sandsynligvis gået igennem brændstoftankene, hvorefter brændstoffet er løbet ud og blevet antændt,« siger han til B.T.
Og herefter gik det stærkt. Frygtelig stærkt.
Umiddelbart efter nødlandingen i Moskva-Sjeremetevo Internationale Lufthavn klokken 18.30 dansk tid søndag eftermiddag var omkring halvdelen af flyet omdannet til et flammehav.
Videooptagelser viser, hvordan passagerer flygtede i panik fra det brændende fly via oppustelige baner ved flyets forreste nødudgange.
Fyldt tank
På højre side af flyet blev de andre nødudgange ikke åbnet - af den frygtelige årsag, at de var badet i flammer.
Selvom brandfolkene var fremme to minutter senere, var det allerede for sent.
»Den eksplosive brandudvikling skyldes, at tusindvis af liter brændstof er blevet antændt i løbet af ganske få sekunder,« siger Tom Zøllner, som i dag er partner i konsulentvirksomheden Mill Aviation & Partners.
Aeroflot-passagerflyet af typen Sukhoj Superjet 100 måtte nødlande efter blot 27 minutter i luften, angiveligt fordi det var blevet ramt af et lyn som skulle have betydet, at piloterne mistede radiokontakten med kontroltårnet i lufthavnen.
Den korte tid i luften har ifølge Tom Zøllner sandsynligvis været årsagen til flyulykkens katastrofale omfang.
»Et passagerfly er slet ikke bygget til at lande med meget brændstof. Det bliver for tungt og meget sværere at manøvrere,« siger han.
Typisk vil piloterne om muligt forsøge at dumpe brændstoffet før en nødlanding, hvis flyet er designet til det.
Ellers må det cirkulere i luften for på den måde at forbrænde flybrændstoffet for at komme ned på landingsvægten.
Ikke normalt
Hvorvidt piloten nåede det før landingen i Moskva søndag er uvist på nuværende tidspunkt.
Tom Zøllner bider mærke i, at indflyvningen tilsyneladende skete i høj fart.
»Det er bestemt ikke normalt, at et fly hopper så langt, selv efter en hård landing. Det fortæller mig, at flyet må have været tungt lastet med brændstof. Det er flyet ikke designet til, og det må være den hårde landing, der får understellet til at kollapse.«
Skyldtes ulykken så en pilotfejl?
»Det kan vi slet ikke sige noget om endnu. Vi har stadig ikke fået de tekniske oplysninger om flyets tilstand, da det landede og kender ikke resultatet af det efterfølgende interview med piloterne.«
»Lynnedslaget kan have forårsaget andre tekniske problemer, som gjorde det nødvendigt at piloten landede flyet med fyldt tank,« siger Tom Zøllner.
Han afviser, at vi som flypassagerer skal frygte de lidt mere turbulente landinger, man af og til kan komme ud for.
»De kan slet ikke sammenlignes med nødlandingen i Moskva, som både skete ved højere fart og med langt mere brændstof i tanken, end når piloten vælger at lande lidt hårdere end normalt på grund af vejret, som næsten altid er årsagen til de lidt ublide landinger.«
Der er nedsat en kommission, som skal undersøge årsagen til flytragedien søndag.
