Invasionen af Ukraine er gået ind i sit andet døgn. Og allerede fredag er der meldinger om, at de russiske tropper er nået frem til nabolandets hovedstad, Kiev, som også har været udsat for mange missilangreb.

Det kan hurtigt få afgørende militærstrategisk betydning for den videre udvikling af krigen.

Sådan lyder det fra Claus Mathiesen, lektor på Forsvarsakademiet og tidligere forsvarsattaché i Ukraine, som B.T. har spurgt om den aktuelle status på kamphandlingerne.

»Formålet med at angribe hovedstaden er at fremtvinge et regeringsskifte – at få den ukrainske regering anholdt, interneret og erstattet af en anden eller få den til at flygte. Måske får vi en slags eksilregering i en periode, men det vil under alle omstændelig fremtvinge et regimeskifte, som jeg stadig mener er hensigten med invasionen,« siger han:

Gaderne i Kiev har fredag været øde. DANIEL LEAL

»Det kunne også være en metode, der skulle tvinge den ukrainske regering til at anerkende de russiske krav om uafhængighed for de østlige republikker (Luhansk og Donetsk, red.), men det virker lige voldsomt nok at angribe hovedstaden, hvis det bare var det, russerne ville.«

Hvad vil der videre ske nu?

»De russiske angreb har ramt op mod 100 mål rundt omkring i Ukraine, og det er mange. Så jeg tror, at krydsermissilerne nu vil blive brugt lidt mere målrettet. Ikke mindst mod Kiev som en slags pression eller terror af civilbefolkningen for at få dem til at flygte og derved presse regeringen til at være nødt til at kapitulere i en eller anden form, fordi de ikke længere vil udsætte befolkningen eller militæret for det. Det ligger ikke lige om hjørnet, men det er det, russerne prøver at opnå.«

Hvor længe vil kampene fortsætte?

»Jeg kunne godt forestille mig, at kampene som minimum fortsætter i flere dage og måske endda i et par uger, men derefter er jeg ikke sikker på, at Ukraine kan blive ved med at gøre modstand. Selvom det virker som om, at russerne har fået mere modstand på landjorden, end de havde regnet med, er det stadigvæk dem, der langsomt, men sikkert vinder frem. Det er det billede, der tegner sig.«

Hvilken type krig vil vi se udspille sig?

»Lige nu ligner det enhver anden krig, selv om ingen krige selvfølgelig er ens. Det ser ud som krige har set ud i nogen tid – med indledende missilangreb mod centrale dele af infrastrukturen, mod operationscentre, mod kommandocentraler. og så hurtigt fulgt op af en landkrig.«

»Det ser dog ud til, at russerne noget hurtigt har indsat landstyrker i forhold til, hvad man ville gøre i Vesten. Her ville man nok blødgøre fjenden noget mere for at reducere tabene på landjorden, men her er russerne knap så følsomme. De vil hurtigt fremtvinge et resultat.«

En boligblok i Kiev, billedet er fra fredag. DANIEL LEAL

Hvilken scenarier tegner der sig for de russiske planer med Ukraine?

»Der er blevet ramt mål overalt i Ukraine med krydsermissiler, også i den vestlige del. Men der har ikke været overskridelser af grænser med landtropper i den vestlige del af landet i tilnærmelsesvis samme omfang som i den østlige del af landet. Det kunne indikere, at der er planer om en deling af landet: I et Vestukraine og Østukraine. Det giver mening på den måde, at de ukrainere, der absolut ikke gider leve under russisk styre kan fise af til Vestukraine, hvis ikke de er der i forvejen. Og tilsvarende den anden vej.«

»Præcist hvordan opdelingen skulle være, kan være svært at sige, men Dnepr-floden, der deler Ukraine, vil måske nok et langt stykke af vejen agere grænse med Kiev i den østlige del som hovedstad med en ny regering. Men der er også et område i syd, hvor russerne er rykket ind – og det kunne også være hensigten at få det med i en slags Sydøstukraine.«

»Det, der taler i mod, er, at det sådan set ikke løser russernes grundlæggende problem. For så vil der være et Vestukraine, som stadig ville kunne gå hen og blive NATO-medlem. Derfor tror jeg mere på, at når nu Rusland har brugt militæret i så stort et omfang og er villig til at tage tab, vil de gå efter hele gevinsten og undertvinge sig hele Ukraine.«

»Det tror jeg til gengæld bliver en vanskeligere opgave. I første omgang vil det nok ikke være uoverkommeligt at få den militære kontrol, men hvordan skal man få kontrol over civilbefolkningen? For især i vest og den centrale del af landet vil der være voldsom modstand mod et russiske styre eller en marionetregering,« siger Claus Mathiesen fra Forsvarsakademiet.