12 F-22 jagerfly, tankfly, et hangarskib i området og et andet hangarskib på vej. USA lægger for alvor pres på Iran.
»Amerikanerne er ved at sætte sig op til, at de kan føre en langvarig luftkampagne mod det iranske regime,« siger lektor ved Institut for Strategi og Krigsstudier Peter Viggo Jakobsen.
De to lande mødtes tirsdag 17. februar ved forhandlingsbordet i Genève, hvor en mulig atomaftale skulle diskuteres.
Men det er ikke kun ved forhandlingsbordet, at landene står ansigt til ansigt. USA har oprustet markant i området omkring Iran, og det sender et tydeligt signal:
»Man smækker en pistol direkte op i panden på iranerne og siger: 'Enten gør I, hvad der bliver sagt, ellers reducerer vi jeres militære anlæg til byggesjusk,« understreger Peter Viggo Jakobsen.
Som respons på USA's militære pres advarede Irans religiøse leder, Ali Khamenei, amerikanerne om, at verdens stærkeste militær kan blive ramt så hårdt, at de ikke kan rejse sig igen.
»Det er klassisk iransk retorik, at man råber lige så højt den anden vej,« forklarer krigseksperten.
Peter Viggo Jakobsen understreger dog, at Iran stadig har mulighed for at ramme USA, hvor det gør ondt:
»De kan lukke Hormuzstrædet, og hvis de lukker det, så skader man meget udskibning af olie og gas, så klapper Putin i hænderne. De kan også smadre amerikanske allieredes olie- og gasindustri i området; det vil få prisen på gas og olie til at sprænge i luften.«
Iran har dermed stadig et par esser i ærmet, men den iranske militærmagt er ikke, hvad den har været.
Tidligere havde Iran pro-iranske grupper i Syrien, Hisbollah og Hamas, men de muligheder har de ikke længere, fortæller Peter Viggo Jakobsen.
I forhandlingerne stiller USA høje krav til Iran. Blandt andet skal landet stoppe med at udvinde uran, opgive udviklingen af langtrækkende missiler og ændre deres sikkerhedspolitik.
»Alt undtaget regimet skal væk. Det får de aldrig nogensinde (iranerne med på, red.),« mener Peter Viggo Jakobsen.
Ifølge eksperten er der dog én ting, som kan få Trump og USA til at gå fra forhandlingerne som sejrherrer — nemlig hvis de får noget, Obama i sin tid ikke fik:
»Hvis Trump skal påstå, at han har fået en sejr, så skal de få iranerne til at frasige sig retten til at udvinde uran, fordi det er det, der gør, at de har evnerne til at lave atombomber.«
Om Trump får sin vilje, er dog langt fra sikkert, hvis man spørger Peter Viggo Jakobsen:
»Det skal jeg sgu se, før jeg tror det.«