De forhandlinger, som netop nu finder sted om en fred i Ukraine, viser dyb splittelse mellem USA og en række europæiske lande.
Faktisk er kløften efterhånden så stor, at en ekspert frygter for Natos fremtid.
»Når det kommer til forhandlingerne om Ukraine, så er Europa og USA så meget på kant med hinanden, at det reelt er problematisk.«
Ordene kommer fra studielektor ved Forsvarsakademiet Claus Mathiesen.
De faldt til B.T. tirsdag i timerne inden et møde skulle finde sted mellem den russiske præsident, Vladimir Putin, og en gruppe udsendinge fra USA blandt andet bestående af Steve Witkoff og Donald Trumps svigersøn Jared Kushner.
Den kløft, Claus Mathiesen taler om, har stille og roligt vokset sig dybere og dybere, siden Donald Trump på ny satte sig bag skrivebordet i Det Ovale Kontor tilbage i januar.
Den tidligere så trofaste amerikanske støtte til Ukraines frihedskamp var pist væk.
Det står klart, når man ser på, at USA ikke længere støtter Ukraine med våben eller dollar.
I stedet sælger landet våben til Ukraine via det østeuropæiske lands allierede i Europa, som køber våben af supermagten.
Og når man ser på den fredsplan på 28 punkter, som blev fremlagt fra amerikansk side for et par uger siden, så står det klart, at man fra amerikansk side ønsker, at Ukraine skal afstå dele af det tabte territorium – mere eller mindre permanent – til Rusland.
Og det er her, kløften mellem USA og de lande i Europa, som støtter Ukraine, for alvor har vokset sig bekymrende stor.
»Hvis USA de facto anerkender erobrede russiske områder i Ukraine som russiske, så er der et problem i Nato,« siger Claus Mathiesen.
»Ukraines europæiske allierede kan ikke leve med, at Rusland får lov til at beholde ukrainsk territorium. Det er en verdensorden, hvor store lande bestemmer over de mellemstore og små lande,« uddyber Claus Mathiesen.
Frygten i Europa er først og fremmest, at Ukraines fremtid bliver afgjort af Rusland og USA over hovedet på Ukraine og Nato.
Det – er frygten i en række europæiske hovedstæder – giver så Putin incitament til at angribe eksempelvis Baltikum eller Polen, da det viser, at aggressiv adfærd bliver belønnet – og Putin kan beholde områder vundet ved krig.
»Det vil blive en meget stor udfordring for sammenhængskraften i Nato. Det vil blive et meget stort problem for de europæiske lande, der støtter Ukraine,« siger Claus Mathiesen.
Man skal ellers ikke mange måneder tilbage, før Nato for alvor fik et boost.
Det skete, da Donald Trump fik gennemtrumfet, at forsvarsalliancens medlemslande skulle øge deres forsvarsbudgetter til fem procent af BNP.
Men den glæde og sammenhæng, opgraderingen syntes at give, kan være for en kort stund, mener Claus Mathiesen.
»Nato er stærkt udfordret,« siger han od uddyber:
»Konsekvenserne af USAs fredsforhandlinger om Ukraine kan blive enden på Nato. Der er ganske tunge skyer over forsvarsalliancen lige nu.«