Når man siger ordet ‘hybridkrig’, så tænker de fleste nok automatisk på droner, sabotage og fysiske angreb.

Men Ruslands hybridkrig har længe også udspillet sig et helt andet sted. Og der har vi bare givet Rusland lov, mener førende ekspert.

Der er naturligvis tale om det rum, som eksisterer online. På sociale medier især.

Og man har nok ikke prøvet at være på eksempelvis X ret længe, før man de seneste år er løbet ind i en russisk bot, der spyer propaganda – eller i værste tilfælde direkte løgne.

Det er fordi, russerne har fået lov til at angribe Vesten ad den vej, mens vi har set til.

Det fortalte Jana Kobzova, der er direktør ved European Council on Foreign Relations, på en konference sammen med Tænketanken Europa i København sidste uge.

»Vi har givet Rusland et kæmpe rum at spille i i informationsfelter. Her kunne vi i Europa godt være mere proaktive i forhold til Rusland,« forklarede hun til de fremmødte.

Det billede genkender Flemming Splidsboel, der er Ruslandekspert ved DIIS.

»Vi lader nok Rusland komme for meget til i cyberfeltet,« siger eksperten og uddyber:

»Vi ved i hvert fald ikke, hvad vi skal gøre ved dem.«

Vladimir Putin med den tidligere chef for den berygtede Wagnergruppe-lejehær, Jevgenij Prigozjin, som blandt andet stod bag online-basseret hybridkrig mod Europa og Vesten. Alexey Druzhinin/AFP/Ritzau Scanpix

Det har længe været en strategi fra russisk side at forsøge at ramme Vesten og Nato-lande online.

Den afdøde chef for den berygtede russiske lejehær Wagnergruppen, Jevgenij Prigozjin, havde sågar en hel bygning i Skt. Petersborg, hvor der blev udtænkt og udført mulige online angreb og påvirkningskampagner rettet mod Europa og Vesten.

Og det er blot det mest berømte eksempel på, at Rusland helt tydeligt anser det online rum for en kampplads, hvor russerne kan ramme sine fjender og Ukraines allierede – foruden droner, brandattentater, sabotage og de andre fysiske ting, som de mistænkes for rundt omkring i Europa de seneste måneder.

Fra europæisk side har man forsøgt at ramme den russiske nyhedsstrøm ved at forbyde en række mere eller mindre statskontrollerede russiske medier som RT efter den fulde invasion af Ukraine i februar 2022.

Det var blandt andet fra glasbygningen i baggrunden, at Wagnergruppen udførte online angreb og påvirkningskampagner mod Vesten. Bygningen var gruppens moderne hovedkvarter i Skt. Petersborg. Olga Maltseva/AFP/Ritzau Scanpix

Men på sociale medier fylder russiske bots stadig meget – og er med til at rykke meninger og holdninger i Vesten.

Flemming Splidsboel fortæller, at det volder store problemer – ikke mindst for Europa.

»Ser man på hybridkrigen, så er det her en særskilt udfordring, når det handler om at påvirke meninger – og det kan være svært at fortælle positive historier om EU, når Rusland bare kan sige, at EU er korrupt. Det er sværere at udbrede positive historier end negative,« siger eksperten.

Det skyldes ikke mindst, at vi har haltet bagud i forhold til Rusland, når det gælder den teknologiske del, fortæller Flemming Splidsboel.

»Teknologisk er vi bagefter Rusland, når det gælder bots og andet syntetisk materiale, og det er er svært for os at indhente,« siger han.