I de her uger og dage foregår der et intenst spil om en mulig fred i Ukraine.
På mange måder minder situationen om noget, vi har set før. Og så alligevel ikke, fortæller ekspert.
Der kommer et udspil om en fred i Ukraine, som hælder til Ruslands fordel.
Den ukrainske præsident Zelenskyj og hans europæiske allierede stejler kraftigt og går på charmeoffensiv mod Donald Trump i USA. En lang række forhandlinger indledes. Vi når ingen reelle steder.
Det lyder som noget, man har set før.
Sådan kan det også føles denne gang, efter der blev præsenteret en plan på 28 punkter, som blev kaldt helt uspiselig for Ukraine.
Siden kom der et modudspil, som blev skudt ned fra russisk side. Så mødtes en delegation fra Washington med en fra Kyiv.
Og tirsdag var Donald Trumps svigersøn Jared Kushner sammen med den særlige udsending Steve Witkoff i Moskva til møde med den russiske præsident, Vladimir Putin.
Mødet blev kaldt godt og produktivt. Men ingen konkrete forslag ser ud til at være på vej videre.
»De står nærmest samme sted, som da Trump gik ind i konflikten i begyndelsen af året,« siger studielektor ved Forsvarsakademiet Claus Mathiesen til B.T.
»Vi har flere gange set et forslag, hvor Trump favoriserer den russiske part, presser Ukraine og holder Europa udenfor. Men det forslag, der så lægges frem, kan Ukraine ikke acceptere, hvilket de får støtte til af de europæiske allierede. Og så kommer vi ikke videre,« uddyber han.
Den fremgangsmåde er efterhånden velkendt.
Men alligevel er konflikten et andet sted end første gang, Trump forsøgte at komme frem til en fred.
»Selvom det kan ligne, at vi står samme sted, så er der sket meget,« siger Claus Mathiesen.
»Ukraine er presset langs fronten, hvor de langsomt taber terræn til Rusland. Samtidig er Ukraine for alvor begyndt at ramme Rusland dybt bag fronten, og det kan mærkes. Men Rusland rammer også Ukraine dybt. Deres energi- og infrastruktur er hårdt ramt, og man regner med, at Ukraine får den hårdeste vinter siden den fulde invasion i 2022,« siger Claus Mathiesen.
Og der er mere.
Netop nu ryster en stor korruptionsskandale Ukraine. Volodymyr Zelenskyjs betroede og nære medarbejder, stabschef Andrij Jermak, måtte i weekenden sige sit job op, efter at antikorruptionsmyndigheder havde ransaget hans bolig.
Og så er der også sket den udvikling siden begyndelsen af året, at USA ikke længere aktivt støtter Ukraine med våben i krigen mod Rusland.
I stedet sælger USA våben til Ukraine via de europæiske allierede.
»Når man ser på alle de ting, så kan Ukraine blive presset i forhandlingerne om en fred. De kan blive presset til indrømmelser, de ikke var klar til tidligere på året,« siger Claus Mathiesen.
Selvom den efterhånden lange krig også sætter sine spor i Rusland, så mærker de ikke presset på samme måde, mener den danske ekspert.
»Hver gang, der har været optræk til noget i forhandlingerne, så har Rusland bare sagt, at de godt bare kan kæmpe videre på slagmarken,« siger Claus Mathiesen.
Har Ukraine så overhoved nogle kort på hånden, som Donald Trump så berømt udtrykte det ved det voldsomme møde med Zelenskyj tidligere på året?
Ja, lyder svaret fra Claus Mathiesen. Men det kommer med et stort ‘men’.
»De europæiske lande skal træde til i USAs sted. Og de skal gerne øge støtten så meget i forhold til tidligere, at Ukraine langsomt kan begynde at vinde territorium tilbage,« siger studielektoren.
Det store spørgsmål er så, om man i Europa har viljen.
»Nogle europæiske lande har vist sig villige til at støtte Ukraine intensivt. Andre knap så meget. Og det kan blive det afgørende i fremtidige forhandlinger,« siger Claus Mathiesen.