USAs præsident, Donald Trump, står i en kæmpe politisk krise.

Det får han natten til onsdag et gyldent forsøg til at lave om på. Men det kan vise sig at blive tangerende til umuligt, lyder det fra en ekspert.

Alles øjne er rettet mod Donald Trump, når han onsdag nat, dansk tid, træder op på talerstolen til den prestigefyldte 'State of The Union'-tale i den amerikanske Kongres.

Et årligt arrangement, som trækker millioner af amerikanere foran tv-skærmene, og hvor præsidenten måske kan ændre den grusomme situation, han står i.

For bagtæppet er en Donald Trump, som er dybt presset:

 »Trump er en præsident i modvind. Hans meningsmålinger er dårlige. De er virkelig langt nede, og de viser, at det langt fra er en præsident, som nyder bred opbakning,« siger USA-ekspert Anders Agner, der er chefredaktør på USA-mediet Kongressen.dk.

Donald Trump holdt sidste år tale i Kongressen. Talen i nat bliver hans første 'State of The Union' i hans anden præsidentperiode.
Donald Trump holdt sidste år tale i Kongressen. Talen i nat bliver hans første 'State of The Union' i hans anden præsidentperiode. Foto: Mandel Ngan/Reuters/Ritzau Scanpix

Under den traditionsrige tale skal Trump gøre status på sit første år som USAs præsident. Et år, hvor hans popularitet er buldret nedad.

Siden februar sidste år er hans popularitet ifølge en CNN-meningsmåling faldet drastisk fra 48 procent, som dengang var tilfredse med ham, til i dag at være på dalet til 36 procent.

Derfor vil Donald Trump ifølge Anders Agner bruge talen til at fremhæve særligt ét emne, som i 2024 vandt ham præsidentvalget – økonomien.

»Han kommer formentlig til at sige, at den økonomiske politik er en succes. Han har selv døbt det 'Amerikas guldalder'. Men det vil mange almindelige vælgere nok ikke mærke endnu,« siger han.

Donald Trump mødte i sidste uge modstand, da Højesteret underkendte Trumps straftold.
Donald Trump mødte i sidste uge modstand, da Højesteret underkendte Trumps straftold. Foto: Yuri Gripas/EPA/Ritzau Scanpix

Når løftet om en sprudlende økonomi under hans ledelse ikke længere er nok, skyldes det to årsager, siger eksperten.

For det første at almindelige vælgeres økonomi ikke er blevet styrket synderligt. Men også at et Donald Trumps mest brugte våben, ser også ud til at miste sin virkning:

»Hver gang noget ikke er gået godt det forgangne år, har Trump sagt, at det ikke har noget med ham at gøre, men skudt det mod den tidligere præsident Joe Biden,« siger Anders Anger og tilføjer:

»Det begynder at blive svært at gøre det med troværdighed. Det er efterhånden kun hans mest entusiastiske tilhængere, som køber den,« siger han.

Jeppe Elkjær er også spændt på Demokraternes reaktion, når Donald Trump skal holde tale. I 2020 endte det dramatisk, da Nancy Pelosi rev Donald Trumps tale i stykker.
Jeppe Elkjær er også spændt på Demokraternes reaktion, når Donald Trump skal holde tale. I 2020 endte det dramatisk, da Nancy Pelosi rev Donald Trumps tale i stykker. Foto: Jonathan Ernst/Reuters/Ritzau Scanpix

Derfor lyder det fra Anders Agner, at Donald Trump med sin tale er nødt til at få vendt skuden. 

Spørgsmålet er, om han med alles øjne mod sig kan hente vælgere, inden amerikanerne til november skal stemme til midtvejsvalget.

»Jeg tror næppe, at talen kan ændre det helt store. USA er efterhånden så splittet et land, at han ikke længere taler til hele nationen, men til den del som stemmer på ham. Jeg vil blive meget overrasket, hvis man på baggrund af talen ser en stor fremgang for Trump,« siger Anders Agner.

B.T. vil hele natten til onsdag give dig det seneste nye fra Donald Trumps tale. Følg med i B.T.s liveblog HER.