Iran har truet med det længe. Og i forbindelse med den nuværende krig mod USA og Israel påstår de at gøre alvor af det:

At lukke det kritiske Hormuzstræde, hvor store dele af verdens olie og gas udgår fra. Sker det for alvor, så kan det ramme danske pengepunge, advarer ekspert.

Lige siden de første bomber faldt i de kombinerede amerikanske og israelske angreb på Iran lørdag morgen, har det hængt som en trussel over store dele af verden.

For hvis Iran skulle få succes til at lukke ned for Homuzstrædet, der ligger mellem den arabiske halvø og Iran, så kan det få alvorlige konsekvenser for resten af verden.

Omtrent 20 procent af verdens olieforsyning går nemlig gennem strædet. 

Og specielt store dele af den olie, der normalt går til Europa, finder vej til det europæiske kontinent ved først at udgå fra Hormuzstrædet.

Og derfor ville det være potentielt kritisk, slog militærekspert og lektor ved Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen fast til B.T. i minutterne efter, krigen var brudt ud.

»Man har frygtet, at olieprisen kan komme over 220 dollar pr. tønde,« sagde Peter Viggo Jakobsen og uddybede:

»USA skal tage Irans mulighed for at minere Hormuzstrædet ud. Og det kan de kun gøre ved en stor kampagne,« sagde eksperten.

Iran påstår i de her dage, at de har lukket ned for sejlads gennem strædet. Det bestrides dog fra amerikansk side.

Hormuzstrædet mellem Iran i nord og den arabiske halvø i syd set fra oven.
Hormuzstrædet mellem Iran i nord og den arabiske halvø i syd set fra oven. Nicolas Economou/Reuters/Ritzau Scanpix

Men skibsfarten igennem det kritiske stræde er faldet drastisk. 

Usikkerheden har allerede gjort, at prisen på råolie er steget markant de seneste dage.

»Når en stor del af verdens og Europas olieforbrug kommer igennem netop Hormuzstrædet, så er der stor risiko for, at olieprisen vil stige yderligere,« siger aktieanalysechef ved AL Sydbank, Jacob Pedersen, til B.T.

Allerede få dage inde i krigen mellem USA og Israel på den ene side og Iran på den anden, er der allerede tidlige tegn på, at det kan komme til at koste helt almindelige danskere.

»Når olieprisen stiger, så betyder det, at det bliver dyrere for de danskere, som kører rundt i diesel- og benzinbiler. Det bliver en helt håndgribelig meromkostning,« siger Jacob Pedersen.

Han påpeger yderligere, at krigen i Iran også vil kunne mærkes hurtigt af de danskere, som varmer deres hjem med oliefyr.

På lidt længere sigt, hvis krigen i Iran bliver ved, og der fortsat er usikkerhed om adgangen til og fra Hormuzstrædet, så kan det blive endnu dyrere for danskerne, slår Jacob Pedersen fast.

»Bliver den her konflikt ved endnu længere, så kan det også komme til at gå ud over produktionen herhjemme, når virksomheder rammes af olieprisen. Det betyder, at inflationen kan stige,« siger han.

I det hele taget kan en lang krig være skidt nyt for store dele af den vestlige verden.

»Aktiemarkederne er nervøse over det her. Og det kan ende med, at nationalbankerne bliver nervøse og derfor udskyder rentesænkninger,« siger han.

Det helt afgørende lige nu er dog olieprisen, slår han fast.

Den kan nemlig blive afgørende for, hvor negativt det hele udvikler sig.

»Hvis olieprisen ikke stiger yderligere, så vil det her ikke udvikle sig til en stor økonomisk krise for verdensøkonomien. Det vil give forstyrrelser, men ikke en større krise,« siger Jacob Pedersen.