Det russiske militær er på fremmarch i det østlige Ukraine. Dagligt meldes der om russiske sejre. Og noget kunne tyde på, at den russiske krigsmaskine for alvor er kommet i gang.
Men helt så rosenrødt er det ikke for Ruslands præsident, Vladimir Putin. Og så kan Ukraine stå foran et kæmpe problem.
Det forklarer Flemming Splidsboel, der er ekspert i Rusland hos DIIS, og som følger krigen i Ukraine intensivt.
»Rusland har militær medvind i øst lige nu,« siger han med henvisning til, at den russiske hær nærmer sig den strategisk vigtige by Severodonetsk.
Sammen med nabobyen Lysychansk udgør byen den sidste lomme af Luhansk-regionen, som ikke er på russiske hænder.
Meldingerne går på, at de russiske styrker allerede står i bymidten, mens kampene raser. Og det vil være en signifikant sejr for Rusland at tage regionen fuldstændig.
Samtidig ligger Severodonetsk strategisk vigtigt ved store transportforbindelser, ligesom den ukrainske hær har vigtige kommandocentraler ikke langt derfra.
»Men man skal dog huske på, at Severodonetsk ikke er en af de største byer i Ukraine. Den ligger rigtig nok strategisk vigtigt, men det er ikke en by, man kan sammenligne med andre store byer i Ukraine som Kyiv, Kharkiv eller Odessa, og det russiske militær vinder kun langsomt frem,« siger Flemming Splidsboel og uddyber:
»Det kan indikere, at Rusland har ændret mål. Og det kan der være mange årsager til. Blandt dem er, at de er begyndt at mangle mandskab og materiale – blandt andet i form af kampvogne, hvor de er begyndt at hente nogle meget gamle frem fra lagrene,« siger Flemming Splidsboel.
Han begynder at se flere og flere tegn på, at krigen tager hårdt på begge parter.
»Rusland har meldt ud, at de er parate til at sælge korn til Europa igen, hvis nogle af sanktionerne løftes. Samtidig har Zelenskyj meldt ud, at han er klar til at forhandle med Putin selv. Krigen tærer på begge lande,« siger Flemming Splidsboel.
Han ser også et andet tegn, der kan være dyster læsning for Ukraine.
»Der er efterhånden en træthed over krigen i Europa. Det er potentielt rigtig farligt for Ukraine, hvis støtten begynder at sive ud. Men det kan ligne, at der i nogle lande er ved at være nået et mætningspunkt,« forklarer Flemming Splidsboel.
»For få måneder siden talte alle om krigen, men nu er det begyndt at handle om, hvor dyrt alle ting er blevet. Og det skyldes hovedsagelig krigen,« siger han.
Længe har Ukraine været afhængig af våbenleverancer fra venligsindede lande som Danmark, USA, Storbritannien og Tyskland.
Og netop her kan man finde endnu et problem for Ukraine.
Et land som Tyskland, som længe har haft førertrøjen på i Europa, synes at have spillet sig selv ud på sidelinjen, når det kommer til Ukraine.
»Det store spørgsmål er, om Tyskland har mistet sin førerposition. Lige nu står lande som Finland, Slovakiet, Polen, Estland, Letland og Litauen som den nye, dynamiske styrke i Europa,« siger Flemming Splidsboel.
»I Ukraine må de håbe på, at det er den fløj, som får succes med deres plan,« uddyber han.
