Kaos og måneder med politisk uvished.
De svenske vælgere vågnede mandag op til politiske tømmermænd efter søndagens historiske rigsdagsvalg, hvor Sverigedemokraterna med Jimmie Åkesson i spidsen gik markant frem og fik opslutning fra næsten 18 procent af vælgerne.
Nu venter dramatiske uger, hvor den borgerlige alliance og den rød-grønne fløj vil kæmpe indædt for at få magten og nøglerne til statsministerboligen, Rosenbad, i Stockholm.
Men hverken den blå blok eller statsminister Stefan Löfvens rød-grønne blok har flertal, og Sverigedemokraterna kan blive tungen på vægtskålen – hvis ellers nogen vil samarbejde med Jimmie Åkessons tropper.
Og det er fortsat tvivlsomt, at de andre partier vil det, mener Hans Mouritzen, der er seniorforsker i Dansk Institut for internationale studier (DIIS).
»Det mest sandsynlige scenarie er, at Alliancen bestående af de borgerlige partier med Moderaternas Ulf Kristersson i spidsen danner en mindretalsregering.«
»Men den risikerer at blive væltet efter få måneder, når den svenske finanslov skal stemmes igennem. Sverigedemokraterna kan blive så utilfredse med en sådan regerings udlændingepolitik, at de vil vælte den,« siger Hans Mouritzen til B.T.
Ifølge seniorforskeren har flere af de borgerlige partiledere på valgnatten lagt yderligere afstand til Sverigedemokraterna, og både Centerpartiets Annie Lööf og Ulf Kristersson gjorde det meget klart, at de ikke vil deltage i en regering, der er afhængig af Sverigedemokraterna som parlamentarisk grundlag.
Hvis en nytiltrådt borgerlig regering bliver væltet efter kort tid, er det sandsynligt, at Stefan Löfven vil forsøge at danne en regering hen over midten med Centerpartiet og Liberalerna, vurderer Hans Mouritzen.
»En sådan regering vil være den mest manøvredygtige. Hvis Socialdemokraterna lykkes med at splitte den borgerlige alliance, vil det nok først ske efter nogle måneder, hvor en ny blå regering kører fast og bliver væltet,« siger han.
Den 24. september skal den nyvalgte rigsdag samles for første gang.
Her vil det nye parlament vælge en formand, der får det formelle ansvar med at udpege en ny regering.
