Siden Donald Trump blev valgt som præsident, har der været snak om, at han skulle stilles for en rigsretssag.

Ifølge USA-politisk ekspert Anders Agner Pedersen er der én specifik grund til, at formand for Repræsentanternes Hus og demokrat Nancy Pelosi først forsøger at rejse en rigsretssag nu.

»Nancy Pelosi har været tøvende, fordi der skal meget håndgribelige beviser til, før man kan rejse en rigsretssag,« siger han og fortsætter:

»Man må gå ud fra, at demokraterne internt vurderer, at whistlebloweren kan levere så håndgribelige beviser, og at overtrædelserne er af sådan en grov karakter, at det kan bruges i en offentlig kampagne.«

Ud over bevisbyrden er den største barriere uden tvivl, at en rigsretssag skal vedtages i Senatet. Et senat, der er styret af Trumps partifæller.

Det eneste håb for Pelosi og demokraterne er ifølge Agner Pedersen, at man kan overbevise amerikanerne på tværs af partiskel om, at Trump skal for en rigsret.

Det kunne i bedste tilfælde – set med demokraternes øjne – resultere i et uimodståeligt pres på mindst 20 af Senatets republikanske senatorer, som Pelosi skal overbevise om at rejse en rigsretssag.

»Det er en relativt håndgribelig sag for demokraterne at kommunikere, og hvis der ikke kommer en folkelig opbakning uden for det demokratiske kerneland, bliver det så godt som umuligt for dem at rejse en sag.«

Selv om det skulle lykkes Pelosi at rejse en rigsretssag mod Donald Trump, så er det langt fra sikkert, at han ville blive fravristet sit embede.

Kun to gange tidligere i historien er der blevet rejst rigsretssager i USA. Det blev der i 1868 mod Andrew Johnson og i 1998 mod Bill Clinton.

Begge præsidenter overlevede – Clinton er endda stadig en ganske populær figur i USA.

Selv har Donald Trump kaldt det for chikane og en heksejagt.

Det taler også direkte ned i Trumps eget narrativ, hvor han gerne vil fremstå som et offer for demokraternes hetz. Det kan han måske drage nytte af i den kommende præsidentvalgkamp.