Noget er i gære.
Sådan lyder vurderingen fra eksil-oligarken Mikhail Khodorkovskij om det møde mellem Donald Trump og Vladimir Putin, der ser ud til at skulle finde sted i den allernærmeste fremtid.
»Jeg har indtryk af, at Putin har sendt Trump et signal om, at han er klar til at lave en aftale,« lyder Khodorkovskijs opsigtsvækkende vurdering over for Sky News.
Og der er altså tale om den fredsaftale for Ukraine, som præsidenterne for USA og Rusland skal stikke hovederne samme om at opnå.
Mikhail Khodorkovskij, der efter at have været en af Ruslands oprindelige oligarker i dag er Putin-kritik og bor i London, har et bud, på, hvad en fredsaftale kan indeholde.
»Uanset hvor absurd det måtte lyde, så taler vi om Donbas,« siger russeren om de landområder mod øst i Ukraine, som virkeligheden er selve arnestedet for den nuværende krig:

»Putin vil have hele Donbas – de områder, han endnu ikke har besat.«
Mikhail Khodorkovskij siger videre:
»I virkeligheden betyder de kvadratkilometer ikke meget for Rusland, men det, som Putin i virkeligheden tænker på er, at sådan en aftale ville kunne destabilisere situationen i Ukraine, så det hele vil afhænge om, hvordan Trump, Zelenskyj og de europæiske allierede håndterer situationen.«
Mikhail Khodorkovskij har tidligere siddet ti år i russisk fængsel, men de russiske stat er dog ikke færdig med ham endnu.
Så sent som i sidste uge meddelte landets sikkerhedstjeneste, FSB, at han nu er mistænkt for at stå bag en »terrororganisation« og for at have plottet en voldelig magtovertagelse.
Det kan du læse mere om her.