Den svenske militære efterretnings- og sikkerhedstjeneste (Must) ser en risiko for et "begrænset væbnet angreb i Sveriges nærområde" fra Rusland.
Det oplyser Must i en ny rapport, skriver det svenske medie SVT.
Her uddybes det, at Must vurderer, at en mulig russisk aggression kan ske inden for 0 til 12 måneder med henblik på at "markere mod eller bekæmpe enkelte militære enheder og anlæg".
Must arbejder med tre tidshorisonter:
På kort sigt, 0 til 12 måneder, har Rusland »evnen til at gennemføre et begrænset væbnet angreb i Sveriges umiddelbare nærhed for at markere sig over for eller bekæmpe enkelte militære enheder og faciliteter, forårsage forstyrrelser eller ødelægge civil og militær infrastruktur«.
Truslen vil gradvist øges i de kommende år.
På mellemlang sigt, tre til fem år' har Rusland "evnen til at gennemføre et væbnet angreb med det formål at bekæmpe større militære enheder, overtage kontrollen med nabolande, etablere begrænset luftoverlegenhed eller gennemføre en søblokade.
Det vil, ifølge Must, tage mere end fem år at opbygge kapaciteten til »et væbnet angreb med det formål at overtage kontrollen med store landområder«.
