Efter vulkanudbrud: Tre vandrere omkommet
15 personer er blevet bragt til behandling på hospitalet.

15 personer er blevet bragt til behandling på hospitalet.

Et vulkanudbrud i Indonesien har udviklet sig på ulykkelig vis.
20 vandrere blev fredag morgen meldt savnet efter vulkanudbruddet, der fandt sted fredag morgen på Mount Dukono på den indonesiske ø Maluku. Og nu er der tragisk nyt.
Det skriver BBC.
Tre vandrere er nemlig døde.
Fredag morgen har redningsmandskab været i gang og meddeler, at de nu har fundet alle de overlevende fra gruppen på i alt 20 personer, hvor de fleste er blevet evakueret.
15 personer er blevet bragt til behandling på hospitalet, oplyser nyhedsbureauet AFP, ifølge Ritzau.
To fra gruppen er blevet tilbage for at hjælpe redningsfolkene med at hente ligene af de tre afdøde vandrere, uddyber BBC.
Efter sigende skulle gruppen, der blandt andet består af ni singaporeanere, have vandret op ad vulkanen, selvom der var klatringsforbud, skriver mediet videre.
Vulkanen Dukono er en af Indonesiens mest aktive vulkaner og er populær, når det kommer til vandrere og turister, ifølge mediet.