Der har været floreret nogle vilde rygter om den amerikanske præsident.

'Er Trump død?'

Ifølge Forbes har det spørgsmål lørdag floreret på X og Facebook – og som søgning på Google – og det har skabt stor spekulation om præsidentens helbred.

Men nu bliver den teori skudt ned, skriver The Mirror.

Den amerikanske præsident er nemlig blevet set lørdag morgen på vej til golf med sit barnebarn Kai Trump ved Det Hvide Hus.

Dermed er der intet hold i de rygter, som pludselig brød ud i løbet ad lørdagen.

Spørgsmålet om Trumps helbred er blandt andet opstået, fordi den amerikanske præsident efter sigende ikke skulle være blevet set i tre dage.

Ligeledes har Donald Trumps højre hånd også været meget i fokus i ugens løb på grund af et mørkt mærke.

På trods af at den amerikanske præsident ikke er blevet set i de senere dage, så har han fortsat været aktiv på platformen Truth Social.