Privatflyene er på vingerne og milliarder er på vej ud af Ungarn.

For inderkredsen omkring Ungarns tidligere premierminister, Viktor Orbán, er på flugt.

Så klar lyder advarslen fra Péter Magyar, der 13. april besejrede Viktor Orbán efter 16 år ved magten i Ungarn.

Det skriver The Guardian.

'Oligarker med tilknytning til Orbán overfører milliarder af forint til De Forenede Arabiske Emirater, USA, Uruguay og andre fjerne lande,' skrev han lørdag på sociale medier.

Han opfordrer samtidig landets myndigheder til at gribe ind hurtigt.

Magyar har siden sin jordskredssejr i Ungarn gjort det klart, at han vil gå hårdt til den korruption, som, han mener, har præget Fidesz under Orbáns mange år ved magten siden 2010.

»Vores land har ingen tid at spilde. Ungarn er i problemer i enhver henseende. Det er blevet plyndret, plyndret, forrådt, forgældet og ruineret,« har han udtalt og fortsat:

»Vi blev det mest fattige og mest korrupte land i EU.«

Viktor Orbán har ikke reageret på henvendelser fra The Guardian. Det samme gælder det ungarske udenrigsministerium.