Efter ukrainske angreb: Rusland stopper brændstofsalg på Krim
Ukraine har stået bag flere massive angreb mod russiske olie- og logistikanlæg den seneste uge.

Ukraine har stået bag flere massive angreb mod russiske olie- og logistikanlæg den seneste uge.

Rusland har nu indstillet alt salg af brændstof på den besatte Krim-halvø.
Det sker på grund af brændstofmangel, efter at Ukraine har intensiveret sine angreb mod olie- og logistikanlæg i det russiskkontrollerede område.

Det skriver BBC.
Ifølge Krims russiskudnævnte guvernør, Sergej Aksjonov, vil kunder fremover blive afvist ved tankstationerne.
Det betyder, at det nu kun er myndigheder og institutioner, der sikrer halvøens drift og sikkerhed, som kan få udleveret brændstof.
Kremls talsmand, Dmitrij Peskov, har tidligere erkendt, at der er »nogle problemer« på Krim i forbindelse med brændstofkrisen.
Det er Ukraines storstilede droneangreb natten til søndag mod Krim, der lader til at være dråben for de russiske myndigheder – mindst fire personer meldes dræbt, mens et stort brændstofdepot blev sat i brand.
I løbet af ugen har Ukraine også angrebet et olieraffinaderi nær det sydøstlige Moskva og mod flere mål i Moskva.
På X beskrev Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, angrebet som et »retfærdigt svar på Ruslands brutale angreb«.