Efter uhyggelig video: Barron Trump lever under heftig beskyttelse
Ifølge et amerikansk medie frygter Donald Trumps yngste søn, Barron Trump, for sit liv.

Ifølge et amerikansk medie frygter Donald Trumps yngste søn, Barron Trump, for sit liv.

Donald Trumps yngste søn, Barron Trump, lever angiveligt under heftig politibeskyttelse.
Han har trukket sig fra offentlighedens søgelys og bruger nu det meste af sin tid sammen med sin mor, Melania Trump.
Det sker angiveligt, fordi han frygter for sit liv.
Det skriver The New York Post.
Præsidentsønnen er tilsyneladende gemt bag livvagter og skudsikkert glas som reaktion på flere tilfælde af politisk vold.
Hans far, Donald Trump, har siden 2024 overlevet tre attentater på sit liv, og så er Barron Trump senest selv blevet genstand for en trussel mod sit liv.

Under titlen 'Hvor kan man dræbe Barron Trump' sendte iransk stats-tv for nylig en tre minutter lang video, der siges at beskrive, hvor Barron Trump færdes.
En video, der desuden sætter en dusør på knap 65 millioner kroner for præsidentsønnens liv.
Derfor siges han nu aktivt at have trukket sig fra offentlighedens søgelys af frygt for sit liv.
Ifølge det amerikanske medie lever han tilbagetrukket, går sjældent ud og har skærpet beskyttelse fra sine Secret Service-vagter.
Desuden har Melania Trumps kontor bedt The New York Post om ikke at offentliggøre private detaljer på grund af »nylige trusler«.
Videoen fra iransk stats-tv blev udsendt tidligere på ugen, hvor der blev omtalt et muligt komplot om at dræbe Barron Trump.
Secret Services talsperson, Nate Herring, har udtalt, at sikkerhedstjenesten er bekendt med videoen, at, man »undersøger alt, der kan opfattes som en trussel mod personer under vores beskyttelse.«
Læs mere om det HER.