Efter Trumps store Grønlands-angreb: 'Det var et chok og et wake up call'

Det var et stort et chok for Danmark og resten af EU, da det tidligere på året stod klart, at Donald Trump mente det alvorligt, at han ville have Grønland.

Siden har Frankrig, Norge og Sverige blandt en række lande lovet at hjælpe Kongeriget i den voldsomme situation. Og nu kommer der mere hjælp.

Det står klart, efter medlemmerne af Europa-Parlamentet onsdag skulle til afstemning.

Her var en række budgetpunkter på dagsordenen.

Og på ét punkt blev der holdt ekstra godt øje fra dansk og grønlandsk side.

Punktet omhandlede yderligere støtte til Grønland og et tættere samarbejde med nationen i Nordatlanten.

»Der var kun én, som stemte imod. Så en klar stemme på at fordoble det beløb, der går til Grønland og tættere samarbejde,« siger Moderaternes medlem af EU-parlamentet, Stine Bosse, der selv deltog i afstemningen, til B.T.

Helt konkret betyder dagens afstemning, at der kommer til at ske en fordobling af de penge, der sendes til organisationen The Overseas Countries and Territories Association (OCTA).

Det er en organisation, der består af territorier, som Holland, Frankrig og Danmark er forfatningsmæssigt forbundet til. Den tæller eksempelvis Grønland, Aruba og Fransk Polynesien.

Tidligere har de modtaget omkring en milliard euro. Det beløb fordobles nu til omkring to milliarder euro – cirka 15 milliarder kroner.

Og det skyldes hovedsageligt den situation, som udspillede sig omkring Grønland og den amerikanske præsident, Donald Trump, tidligere på året, fortæller Stine Bosse.

»Der var det her Greenland Moment tidligere i år, som var et stort chok og et wakeupcall for os alle sammen. Og det her er et stærkt signal fra Europa-Parlamentet om, at vi står sammen om at støtte Grønland,« siger Stine Bosse.

Resultatet af afstemningen betyder ikke kun flere penge til Nordatlanten, men også et tættere samarbejde mellem EU og Grønland.

»Der er flere garantier til Grønland – en fremtidssikring – og et tættere partnerskab,« siger Stine Bosse.

For hende at se, så har noget ændret sig, når det kommer til EUs forhold til Grønland.

Det skyldes ikke overraskende Donald Trump, som tidligere ikke kunne afvise brug af militær magt til at overtage verdens største ø. 

Den mulighed synes borte. Det kan dog ikke siges om Trumps ønske om at overtage Grønland. 

Og vi skal ikke mange uger tilbage for at finde Trumps særlige udsending, Jeff Landry, på besøg i Nuuk – til stor opstandelse og opmærksomhed.

»Havde vi skulle stemme om det her for tre år siden, så havde de fleste nok tænkt, hvad det skulle til for. Men nu ved alle i parlamentet, hvad det handler om – hvor vigtigt Grønland er strategisk, hvor mange der bor der og meget mere,« siger Stine Bosse.