Sikkerhedsnettet bliver oppe.

For den seneste 'udsmykning' i den svenske udgave af Folketingssalen, Riksdagen, bliver nu permanent.

»Det forhindrer personer på tilhørerpladserne i at kaste noget ned i salen,« som talsmanden Andreas Norlén udtrykker det til Sveriges Radio.

Og det var netop derfor, at et sikkerhedsnet sidste år blev sat op.

Her blev der nemlig kastet tomater og rødløg mod den svenske udenrigsminister, Maria Malmer Stenergard, under en debat i Riksdagen i oktober.

I dag er det oprindelige sikkerhedsnet mellem tilhørerpladserne og politikerne blevet afløst af en særligt fremstillet udgave.

»Det kan vel ses som et udtryk for en skærpet sikkerhedssituation, og vi kigger altid grundigt på forskellige sikkerhedsforanstaltninger i Riksdagen,« siger talsmanden Andreas Norlén.

Tre personer blev efterfølgende idømt dagsbøder for at have kaster grøntsagerne mod ministeren, der ikke blev direkte ramt, under debatten. Den handlede om Gaza.