De ikoniske tyske julemarkeder kæmper en hård kamp med at få økonomien til at hænge sammen.
For efter de seneste års tragiske terrorangreb på markederne har det barske konsekvenser for arrangørernes økonomi, skriver Reuters.
En landsdækkende undersøgelse lavet af den tyske Federal Association of City and Town Marketing (BCSD) peger på, at omkostningerne er steget med 44 procent over de seneste tre år.
Særligt er det fokus på markedernes - og de store menneskemængders - sikkerhed, der gør det dyrt at drive forretningen.
»Kravene er blevet stadig strengere,« siger David Russ, produktionschef på Gendarmenmarkt-markedet i Berlin, ifølge mediet.
På hans marked har man installeret store betonbarrierer, kontrolpunkter ved indgangene, videoovervågning og uddannet sikkerhedspersonale for at hæve sikkerheden.

Igen i år er sikkerhed kommet i fokus, efter en person sidste år bragede ind i mere end 200 personer ved et julemarked i Magdeburg.
Det har fået mange til at genbesøge og betale for sikkerhedsforanstaltninger.
Formand for BCSD, Gerold Leppa, har efterspurgt økonomisk hjælp og retningslinjer fra den tyske stat.
Det blev i sidste uge afvist af den tyske kansler Friedrich Mertz, der siger, at det er de lokale myndigheders ansvar.
