Flere overlevende efter søndagens voldsomme togulykke i Spanien fortæller, hvordan de oplevede det hele inde fra togvognene.
- Vi mærkede det første ryk, og i løbet af en brøkdel af et sekund kom endnu et andet meget kraftigt ryk. Bordet foran vores sæde faldt ned over os, lyset gik ud, og vognens tag styrtede sammen, siger Bianca Birleanu til El Pais ifølge Sky News.
Et højhastighedstog var på vej fra Málaga til Madrid med 300 passagerer, da det blev afsporet og kørte ind i et andet tog.
Del: