Flere danskere stiger i disse dage ind og ud af flyvemaskiner for at bytte hverdagen ud med sydens sol.

Og selvom enkelte danskere lider af flyskræk, er de fleste nok trygge ved, at flypersonalet er ved deres fulde fem og kvalificerede til at transportere dem sikkert fra lufthavn til lufthavn.

Men sådan er det ikke altid. En pilot fra Norse Atlantic Airways har testet positiv på en narkotest i forbindelse med et rutinetjek i Oslos lufthavn i Norge.

Det skriver check-in.dk og norske NRK.

Efter den mandlige pilot blev testet positiv ved lufthavnen, blev han kørt på skadestuen for at få taget en blodprøve.

Nu venter politiet svar fra blodprøven for at se, hvor påvirket han var, da han blev testet i lufthavnen.

»Det er ikke usædvanligt, at lyntestene får et positivt resultat. Det kan skyldes lovlig håndkøbsmedicin,« siger kommunikationschef Philip Allport hos Norse Atlantic til NRK.

Fire personer er i år blevet taget i narkokontrollen i Oslo Lufthavn i år.

Herunder en kvindelig kabineansat, som politiet anholdte, inden hun kunne gå ombord på flyet. I dette tilfælde var det dog ikke narko, men alkohol, som den kvindelige kabineansatte var påvirket af.