Den tidligere amerikanske finansminister Lawrence "Larry" Summers træder tilbage fra sin stilling i bestyrelsen hos OpenAI, der blandt andet er virksomheden bag chatbotten ChatGPT.

Summers træder tilbage, efter at e-mails mellem ham og den afdøde finansmand Jeffrey Epstein er blevet offentliggjort.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Fra 1999 til 2001 var Summers finansminister i demokraten Bill Clintons regering.