Polen har tidligt onsdag morgen sendt jagerfly på vingerne.

Tiltaget kommer efter eksplosioner i Ukraine, tæt på den polske grænse.

Det skriver Polens operative kommando på X.

Polen har flere gange sendt fly på vingerne i løbet af Ruslands mere end tre og et halvt år lange krig i Ukraine.

Flyene aktiveres typisk i forbindelse med russiske angreb i det vestlige Ukraine.

Flere lufthavne har også været lukket af samme årsag.