Han er rimelig klar i mælet.

Den norske statsminister, Jonas Gahr Støre, siger mandag, at de nordmænd, der er nævnt, bør forklare sagens omfang.

Reaktionen kommer efter, at nye detaljer om den tidligere norske statsminister Thorbjørn Jagland og den norske kronprinsesse Mette-Marits kontakt med Jeffrey Epstein blev offentligt kendt fredag.

»De burde kommentere sandheden om, hvad der skete,« siger Støre til pressen.

Statsministeren mener, at det, der indtil videre er kommet frem i sagen, har kastet mere lys over sagen, end hvad der tidligere har været kendt. 

Han fortsætter:

»Her bør de fortælle omfanget af de kontakter, der har fundet sted.«

Ifølge dokumenterne havde både kronprinsesse Mette-Marit og den tidligere Arbeiderpartiet-leder Thorbjørn Jagland kontakt med Jeffrey Epstein. 

Dokumenterne viser, at kronprinsesse Mette-Marit er nævnt over tusind gange.

Kronprinsessen har selv undskyldt for kontakten og sagt, at hun udviste dårlig dømmekraft.

Hvorvidt den tidligere statsminister skal melde sig ud af sit gamle parti, skal være op til Thorbjørn Jagland selv, mene Støre.