Et angreb på Ukraine kort før jul, viser tydeligt Ruslands prioriteter.

Det skriver Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, i et opslag på X.

Rusland har ifølge Zelenskyj udført "et massivt" angreb på Ukraine natten til tirsdag, hvor over 650 droner og mere end 30 missiler er blevet affyret.

Angrebet skulle ifølge Zelenskyj være rettet mod den ukrainske energisektor og civilinfrastruktur fordelt over mindst 13 regioner i landet.

Zelenskyj skriver:

'Dette russiske angreb sender et meget klart signal om Ruslands prioriteter. Et angreb lige før jul, hvor folk blot ønsker at være sammen med deres familier, hjemme og i sikkerhed. Et angreb, der i alt væsentlighed blev udført midt i forhandlingerne om at bringe denne krig til ophør. Putin kan stadig ikke acceptere, at han må stoppe med at dræbe.'

Han kommer med en klar opfordring:

'Og det betyder, at verden ikke lægger tilstrækkeligt pres på Rusland. Nu er det tid til at reagere. Rusland skal presses til fred og garanteret sikkerhed.'