Efter måneders ventetid: USA godkender salg af missiler til Ukraine
Ukraines præsident har gentagne gange opfordret til hurtigere levering af missiler til det krigsramte land.
Ukraines præsident har gentagne gange opfordret til hurtigere levering af missiler til det krigsramte land.
Det amerikanske udenrigsministerium har godkendt salget af 500 Patriot-missiler til Ukraine.
Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
Den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, har tidligere på ugen sagt, at Ukraine har ventet næsten en måned på, at USA godkendte vigtige missilforsyninger.
Ukraines præsident har gentagne gange opfordret til hurtigere leveringer inden vinteren.
- Der er fremskridt i forhold til Patriot-systemer, men det går meget langsomt. Langsommere end russiske missiler flyver, har Zelenskyj sagt i et udsnit af et interview, som han delte på det sociale medie X sidste weekend.
Den nye forsyning af missiler ventes at blive betalt ved hjælp af midler fra Canada, Tyskland og Norge ifølge den amerikanske regering.
USA har leveret store forsendelser af våben til allierede, ligesom landet også har haft brug for ammunition i sine egne militære operationer i Iran.
RITZAU