Indonesiske myndigheder hæver onsdag alarmberedskabet for vulkanen Semeru til det højeste niveau efter en række mindre udbrud.

Vulkanen ligger på landets tættest befolkede ø,

Det skriver AP.

Mount Semeru, der ligger i provinsen Øsjava, udspyer flere gange i døgnet brændende skyer af varm aske og en blanding af sten, lava og gas, der bevæger sig op til syv kilometer ned af bjergsiderne. 

Mindre udbrud onsdag dækkede flere landsbyer med faldende aske og tvang myndighederne til at hæve vulkanens alarmniveau to gange, fra det tredjehøjeste niveau til det højeste.

Der er ikke rapporteret om tilskadekomne.

Semeru, også kendt som Mahameru, er gået i udbrud adskillige gange i løbet af de sidste 200 år. Alligevel bor titusinder af mennesker fortsat på dens frugtbare skråninger, som det er tilfældet med mange af de 129 aktive vulkaner i Indonesien.