Efter katastrofalt valg: Her kan Trump vælge at angribe 

Republikanerne tabte begge kamre i Kongressen ved midtvejsvalget tirsdag.

Nu spekulerer internationale medier som CNBC og Foreign Policy i, om nederlaget får Donald Trump til at kaste sig over udenrigspolitikken i jagten på et godt eftermæle.

For mens nederlaget i Kongressen begrænser præsidentens magt indenrigspolitisk, har Kongressen sværere ved at begrænse Trump i udenrigspolitikken.

Trump er nemlig stadig commander-in-chief. Det betyder, at han er øverstbefalende for de væbnede styrker og kan beordre militære angreb uden Kongressens godkendelse.

Lektor ved Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen mener, at præsidenten vil overveje at angribe Cuba. Han forudser, at et cubansk regimeskifte bliver et tema i Det Hvide Hus.

»Et regimeskifte i Cuba ville være en stor sejr for Trump, og det ville styrke Marco Rubio i hans planer om at blive den næste præsident,« siger han til B.T.

Aktuelt ligger udenrigsminister Marco Rubio, der er søn af cubanske indvandrere, nummer to efter vicepræsident JD Vance på Polymarkets liste over favoritter til at blive republikanernes præsidentkandidat i 2028.

Fredsaftaler i Ukraine og Iran
Ifølge Peter Viggo Jakobsen vil Trump også forsøge at opnå fredsaftaler i Ukraine og Iran. Om det lykkes, er dog højst usikkert.

»Det bedste, vi kan opnå i Ukraine, er en frossen krig, ligesom vi kender det fra Koreakrigen,« siger lektoren.

Koreakrigen er officielt stadig i gang, men kamphandlingerne har været på pause, siden en våbenhvile i 1953 frøs linjerne, der hvor fronterne var.

En varig fred i Ukraine er lige nu urealistisk, fordi parterne ikke kan blive enige om Donbas, forklarer Peter Viggo Jakobsen.

Men selv en »frossen krig« kræver en ny kurs fra Washington:

»Det kan kun ske, hvis Trump ændrer politik og begynder at mase russerne.«

Han tror heller ikke, at russerne stopper krigen foreløbig:

»Modstanden mod at give penge til Ukraine vokser – selv i Danmark. Derfor tror jeg ikke, Rusland vil stoppe krigen.«

I Iran ser han bedre muligheder.

»Der kommer ikke et regimeskifte, men der kommer nok en aftale,« siger han.

»Trump er ikke længere presset af midtvejsvalget. Derfor har han to år til at presse Iran til at lave en aftale.«

Peter Viggo Jakobsen ser det som en fordel, at midtvejsvalget ikke længere kan presse præsidenten til forhastede beslutninger.

Et eksempel på sådan en beslutning er ifølge lektoren Trumps dieselaftale med Putin, som blev indgået kort før valget.

NATO består
Selvom Peter Viggo Jakobsen vurderer, at dieselaftalen skabte tvivl om USA’s opbakning til Europa, tror han ikke, at de næste to år byder på et opgør med NATO:

»Der vil være en dyb indre modstand imod et opgør med NATO. Derfor kommer det ikke til at ske.«

»NATO holder sammen, og de store strukturer er intakte.«