Flere tusinder blev påvirket, da der tirsdag opstod kaotiske tilstande i britisk luftrum.

Her blev 1750 fly aflyst, og onsdag er der meldt 340 aflysninger. Men der er ikke umiddelbart en økonomisk kompensation i farvandet til de påvirkede.

Sådan lyder det fra den britiske luftfartstilsyn (CAA), skriver Sky News.

»Selvom luftfartsselskaberne skal tage sig af passagererne, er det usandsynligt, at passagererne har ret til kompensation for forsinkelser eller aflysninger, der var en direkte følge af hændelsen,« udtaler tilsynet.

Tirsdagens kaos skyldtes, at NATS (National Air Traffic Services, red.), der er landets flyvekontrolsystem, var ramt af tekniske problemer.

I fire timer var systemet nede, og det har skabt »dyb bekymring« hos flyselskaber, der har krævet, at »denne form for svigt ganske enkelt ikke må ske igen«.

Lufthavnen Heathrow blev hårdt ramt af de tekniske problemer.  Foto: Toby Melville/Reuters/Ritzau Scanpix

Fra politisk hold bliver der også talt med stor bogstaver, hvor parlamentsmedlemmet Richard Holden har kaldt hændelsen »chokerende fejl«.

Han forlanger, at landet regering torsdag vender tilbage mere fyldestgørende redegørelse for nedbruddet.

»Når noget går så alvorligt galt, skal Parlamentet være i stand til at kræve svar,« sagde han onsdag i parlamentet. 

Flytrafikken torsdag ser ud til at være upåvirket af nedbruddet. Tirsdag nåede det dog også at påvirke flytrafikken mellem København og London.