Efter israelske angreb i Gaza: 9-årig pige død
Den 9-årige pige er blandt de seks dræbte efter søndagens angreb.

Den 9-årige pige er blandt de seks dræbte efter søndagens angreb.

En niårig pige er blandt seks dræbte i israelske angreb i Gazastriben søndag.
Det siger lokale sundhedsmyndigheder, der er kontrolleret af Hamas, ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Dødsfaldene er sket i forskellige sammenhænge.
I én hændelse blev en butik i kvarteret Sabra i Gaza By ramt af en drone, siger ansatte i sundhedsvæsnet, og mindst fire palæstinensere blev dræbt.
Den niårige pige blev ifølge læger dræbt i et angreb på en teltlejr på den østlige side af flygtningelejren Al-Bureij. Den hændelse siger det israelske militær, at det ikke kender til.
I en anden hændelse blev et støberi i kvarteret Sabra i Gaza By ramt af en drone, siger ansatte i det Hamas-kontrollerede sundhedsvæsen, og mindst fire palæstinensere blev dræbt.
Det israelske militær siger, at det ramte "terrorinfrastruktur" uden at uddybe yderligere.
Imens er mæglere i gang med at forsøge at skabe sikkerhed om den våbenhvile, som USA spillede en afgørende rolle i at få forhandlet på plads i oktober 2025.
Hamas-ledere er for tiden i Kairo i Egypten til drøftelser om den næste fase i våbenhvileplanen.
Opdateres ...