Det har ikke skortet på store smil og glade miner, siden en aftale om Grønland blev underskrevet i New York tirsdag.

Man der er fortsat nogle ting, som mildt sagt skal glattes ud mellem USA og kongeriget Danmark den kommende tid. Det slår flere prominente navne fast.

Det ene af dem er Donald Trumps nationale sikkerhedsrådgiver mellem 2018-2019, John Bolton.

Allerede dengang, da Trump var i Det Hvide Hus for første gang, var interessen for Grønland vakt.

Trump ville købe verdens største ø af Danmark, men fik et klart nej af statsminister Mette Frederiksen.

Det førte til, at Trump siden brugte ordet 'nasty' i forbindelse med sit svar til netop Mette Frederiksen.

Der var nærmest hjertevarm stemning mellem Donald Trump og Mette Frederiksen i forbindelse med underskrivelsen af aftalen om Grønland i New York tirsdag. Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

John Bolton har siden sin afsked som national sikkerhedsrådgiver for Trump udviklet sig til en hård modstander af præsidenten.

Og han har heller ikke mange varme ord til overs for sin gamle chef, når det handler om hele Grønlandskrisen.

»Det her er blevet blæst meget stort op på Truth Social. Trump har været fuld af varm luft, når det kommer til Grønland, siden dag 1. Specielt når man tænker på, at den her aftale minder meget om det, som man allerede havde i 1951,« siger John Bolton til B.T.

Han henviser til den aftale, som blev indgået kort efter Anden Verdenskrig, som gav USA stor adgang til Grønland – ikke mindst militært.

Donald Trumps tidligere nationale sikkerhedsrådgiver John Bolton kommenterer den nye aftale mellem USA, Grønland og Danmark. Jeppe Elkjær

Den aftale er siden blevet videreudviklet af flere omgang – senest i 2004 og 2020, og har ligget til grund for det, der blev underskrevet tirsdag i New York.

John Bolton bider specifikt mærke i, at den nye aftale gør det meget svært for tredjepartslande som Kina eller Rusland at få investeringer og dermed fodfæste i Grønland.

»Aftalen gør det så godt som umuligt for Kina og Rusland – og andre fremmede magter – at komme ind i Grønland,« siger den tidligere Trump-toprådgiver.

I løbet af det sidste halvandet år har Donald Trumps ønske om at besidde Grønland udviklet sig til en regulær krise, hvor Danmark forberedte sig på en reel amerikansk invasion – og en række europæiske lande aktivt gik ind og støttede kongerigets suverænitet.

På den baggrund blev der slået nogle gevaldige hak i selve fundamentet for hele Nato-samarbejdet over Atlanten. Og nogle endnu større hak i den ellers mangeårige alliance mellem Danmark og USA.

Det påpeger det tidligere folketingsmedlem, mangeårige grønlandsordfører, formand for Folketingets forsvarsudvalg og tidligere erhvervsminister Rasmus Jarlov over for B.T.

»Jeg kan ikke se, at vi nogensinde kommer tilbage til det samme forhold, vi havde til USA tidligere. Når man først har truet med invasion og at tage en meget stor bid af Kongeriget, så kan vi ikke vende tilbage til det, der var engang,« siger han.

Heller ikke, når der skulle komme en ny præsident i USA, mener Rasmus Jarlov, at forbrødring kan opnås:

Rasmus Jarlov mener, at skaden på forholdet med Danmark påført af Donald Trump under Grønlandskrisen bliver umulig at genoprette. Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

»Der vil i flere år frem i tiden være en risiko for, at USA vælgere en fjendtlig og farlig præsident – en som Trump igen. Og alene på den baggrund vil det være naivt af os at tro, at vi kan få det samme forhold igen.«

John Bolton mener også, at der nu er et forhold, som trænger til at blive fikset.

Han er dog mere optimistisk end Rasmus Jarlov.

»Forholdet kan repareres mellem Danmark og USA. Men det kræver fornuftige folk, som dem, der har ført forhandlingerne, som ledte frem til aftalen,« siger han og understreger:

»Det havde dog ikke behøvet at være så svært.«