Efter heltegerning: 16-årig skal møde Donald Trump
Den nyudnævnte livredder Ryder Williams reddede en tiårig dreng fra kraftige bølger.

Den nyudnævnte livredder Ryder Williams reddede en tiårig dreng fra kraftige bølger.

Det var en sand heltegerning, da den 16-årige livredder Ryder Williams kastede sig ud i store bølger for at redde en tiårig dreng.
Og det mod skal nu belønnes.
Ryder Williams er nemlig blevet kontaktet af den amerikanske præsident Donald Trumps stab, efter at øverstkommanderende har svoret, at han skal hædres, skriver New York Post.
»Det Hvide Hus har kontaktet os, men der har ikke været nogen officiel dato eller tidspunkt,« fortæller Ryders far, Shane Williams, til The California Post.
Faren fortæller yderligere, at opmærksomheden har været overvældende for hele familien, og at de nu forsøger at vende tilbage til en normal hverdag.
Se hele redningsaktionen her:
Den dramatiske redning fandt sted i sidste weekend, da Ryder Williams var på arbejde som nyudnævnt livredder ved Santa Cruz i den amerikanske stat Californien.
En tiårig dreng var fanget ude i de voldsomme bølger, hvorefter den 16-årige livredder formåede at bjærge ham ind på land og i sikkerhed.