Rusland ser ingen mulighed for at udveksle territorium med Ukraine som led i en eventuel fredsaftale.

Det siger den russiske chefforhandler Vladimir Medinskij til det statslige russiske nyhedsbureau Tass, skriver Reuters.

Udtalelsen kommer efter to dages forhandlinger mellem Rusland, Ukraine og USA i Abu Dhabi.

Han mener dog stadig, at man er kommet tættere på en fredsaftale.

»Det tror jeg, ja,« svarede Medinskij, da han på et pressemøde blev spurgt, om parterne var kommet tættere på at opnå fred.

Samtidig bemærkede han, at meget nu afhænger af alle deltagere i processen. 

»Meget afhænger af Ukraine, USAs holdning og om Europa kommer til fornuft. Under alle omstændigheder vil alle de mål, vi har sat os, blive nået,« siger Medinskij.

Opdateres...