I månedsvis har den spanske regering været genstand for korruptionssager og skandaler. 

I sidste uge blev Pedro Sánchez' bror, David Sánchez, dømt for tjenesteforseelse, og i juni blev den tidligere spanske transportminister idømt 24 års fængsel for korruption.

Nu er det premierminister Pedro Sánchez' hustru, Begona Gómez', tur.

Torsdag blev det nemlig bestemt, at hun skal en tur i retten, hvor hun er anklaget for underslæb og ulovlig påvirkning.

Det skriver VG.

Ifølge mediet kalder Gómez anklagerne grundløse, og hendes forsvarsadvokat har anket dommen og bedt om, at anklagerne frafalder. 

Mediet France 24 skriver, at efterforskningen mod hende blev indledt i april 2024.

Sagen omhandler, hvorvidt Begona Gómez har brugt offentlige midler til eget forbrug og har brugt sine forbindelser til at fremme egne interesser.

Premierminister Pedro Sánchez afviser beskyldningerne og kalder dem politisk motiverede. Han påstår, at de fremmes af modstandere mod ham og hans regering.

Pedro Sánchez' bror, David Sánchez, blev i tirsdag dømt for tjenesteforseelse og har fået forbud mod at sidde i offentlige embeder i ni år.

I dommen fastslog retten, at han var skyldig i medvirken til ulovligt at have oprettet en stilling til sig selv.