Nato sender flere forstærkninger til Sortehavet efter en række dødbringende droneangreb på skibstrafikken i området har fundet sted.

Det oplyser talsperson Martin L. O'Donnell ifølge Reuters tirsdag.

Mere konkret vil Nato sende flere patruljefly, radarsystemer og droner til Sortehavet.

Derudover vil Natos medlemslande sende efterretningspersonale afsted, hvis de da ikke allerede har gjort det, oplyser talspersonen.

Efterretningspersonale skal foretage kriminaltekniske analyser af sprængstoffer, oplyser O'Donnell.

Meldingen om forstærkninger kommer efter et møde i Natos vigtigste politiske beslutningsorgan, Det Nordatlantiske Råd.

RITZAU