En 15-årig pige døde lørdag aften, hvorefter hendes mor gik bort søndag morgen. Faren er fortsat indlagt på hospitalet.

Ifølge mediet Corriere della Sera begyndte familien i den italienske by Compasso at føle sig syge efter en middag med skaldyr, fisk og muslinger juleaften. 

»Vi er chokerede. Det er en tragedie, der efterlader os målløse,« lyder det fra borgmesteren i Pietracatella, Antonio Tommasone.

»Byen er i vantro over sådan en tragedie. Jeg udtrykker min og hele lokalsamfundets medfølelse med familien.« 

Efter julemiddagen fik den 15-årige pige det dårligt, hvorfor hun tog på skadestuen ledsaget af sin familie. 

Her mistænkte de på hospitalet, at det skyldtes madforgiftning, skriver mediet, men familien blev hurtigt sendt hjem igen. 

Lørdag eftermiddag fik den 15-årige det betydeligt værre. Hun fik ifølge mediet uudholdige smerter og kramper. 

Den 15-årige pige blev indlagt på intensivafdeling, hvor hun senere mistede livet. Samtidig blev moren indlæagt. Hun døde få timer senere. 

Den eneste, der tilsyneladende ikke har fået symptomer endnu, er en 20-årig datter. 

Anklagemyndigheden i Compobasso kræver ifølge mediet en obduktion af ofrene.