Det var en regulær bombe, da det amerikanske justitsministerium fredag aften offentliggjorde tusindvis af nye dokumenter i sagen om Jeffrey Epstein.

Ikke alene er den norske kronprinsesse Mette-Marit og flere kendte danskere blevet nævnt i materialet. Nu får afsløringerne også direkte politiske konsekvenser i Slovakiet.

Miroslav Lajčák har indtil lørdag været sikkerhedsrådgiver for den slovakiske premierminister. Derudover har han også tidligeret været Slovakiets udenrigsminister. 
Miroslav Lajčák har indtil lørdag været sikkerhedsrådgiver for den slovakiske premierminister. Derudover har han også tidligeret været Slovakiets udenrigsminister.  Armend Nimani/AFP/Ritzau Scanpix

Landets nationale sikkerhedsrådgiver, Miroslav Lajčák, går af lørdag, efter at det er kommet frem, at han har udvekslet beskeder med Epstein.

Det skriver det slovakiske medie SME.

Ifølge de dokumenter, der blev frigivet fredag, skulle Epstein angiveligt have tilbudt ham kontakt til unge kvinder.

Det fremgår ifølge SME også, at Miroslav Lajčák har sendt en besked til Epstein, hvor der står, at »pigerne er fantastiske«.

Sådan ser korrespondancen mellem Miroslav Lajčák og Epstein angiveligt ud. 
Sådan ser korrespondancen mellem Miroslav Lajčák og Epstein angiveligt ud.  Det amerikanske justitsministerium

Overfor mediet 360 har Lajčák afvist anklagerne. Her siger han, at han »aldrig har arrangeret møder for premierministeren«, og at kvinder »aldrig var en del« af hans kommunikation med Epstein. 

Den slovakiske premierminister, Robert Fico, oplyser i en video på Facebook, at han har accepteret Lajčáks afgang.