16 personer har mandag mistet livet i forbindelse med en eksplosion på en jern- og stålfabrik i det vestlige Tyrkiet.
Det oplyser landets præsident, Recep Tayyip Erdogan, ifølge AFP.
Der er umiddelbart tale om en arbejdsulykke, som fandt sted på Habas Demir Celik-fabrikken i byen Aliaga.
Med Erdogans udmelding stiger dødstallet, der i første omgang lød på ti.
Myndigheder oplyste i den forbindelse, at 15 personer var kommet til skade under eksplosionen.
Ifølge Suleyman Elban, der er guvernør i Izmir, skyldtes eksplosionen, at en kran styrtede ned i en industriovn, der bruges til støbning af stål.
Guvernøren oplyste, at otte arbejdere klokken 17.00 dansk tid stadig var fanget på fabrikken.
Eksplosionen fandt sted omkring klokken 10.00.
Del: