Den østrigstiske vovehals og falskærmsudspringer Felix Baumgartnet mistede torsdag livet i en paraglideullykke i Østitalien.
Nu deler hans kone Miha Schwartzenberg et rørende opslag på X.
Baumgartners kone er rumænsk foretningskvinde, tv-vært og forfatter.
»Jeg filmede ham uden at vide, at det ville blive hans sidste flyvetur i hans ekstraordinære liv. I mere end 12 år var jeg der til hver enkelt take off og landing. Og hvis der var nogle, jeg ikke kunne være med til, havde vi WLC-aftalen; wifey landing call (ringe til konen efter landing, red.). Jeg missede aldrig en. Bortset fra den her,« skriver hun og fortsætter:
»Felix Baumgartner er hjemme nu, deroppe hvor han altid var mest glad. Den mand var noget helt særligt på så mange måder, og jeg skal nok sørge for, at fortælle hans historie. Men for nu skal jeg håndtere chokket, smerten og solopgangene, hvor jeg kun skal lave én kop kaffe frem for to.«
Ifølge den italienske avis La Repubblica fik Baumgartner torsdag et ildebefinende, hvilket resulterede i, at han mistede kontrollen over paraglideren ved Porto Sant'Elpidi i Østitalien.
Herefter skulle den 56-årige østriger være styrtet ned i en svømmepøl på Le Mimose Family Resort - et resort, hvor mange børnefamilier holder sommerferie.
Østrigeren blev verdenskendt i 2012, da han hoppede fra 39 kilometers højde. Han havde under springet en topfart på 1357 kilometer i timen og landede i New Mexico i USA.
