Efter bjørneangreb: Mor dræbt og datter forsvundet
Sidste år blev 11 personer såret på bare én måned.

Sidste år blev 11 personer såret på bare én måned.

En grizzlybjørn har stået bag flere angreb i området.
Nu er det gået galt igen.
I det vestlige Canada står en grizzlybjørn nemlig bag et angreb, der har kostet en mor livet, mens den 19-årige datter fortsat er forsvundet, skriver The Guardian.
Efter familiemedlemmer slog alarm, indledte British Columbias naturbeskyttelsestjeneste en eftersøgning i weekenden.
Søndag fandt en betjent morens lig.
»Vores tanker går til ofrenes familier i denne tragiske tid,« sagde inspektør Jeff Tyre i en video ifølge mediet.
Det formodede angreb fandt sted på Snooka-West stigen, der ligger omtrent otte kilometer fra den lille provinsby Bella Coola.
I samme område blev 11 personer såret i november sidste år – trods en større eftersøgning blev bjørnen aldrig fundet, lyder det.
En såkaldt fældefangstindsats er nu i gang for at finde bjørnen.