En 36-årig mand er blevet anholdt, efter en bil lørdag aften ramte og påkørte syv personer, der var ved at krydse et fodgængerfelt.
Det skete i byen Derby i det centrale England.
Det skriver BBC.
Manden, der er blevet anholdt, er blandt andet mistænkt for drabsforsøg.
Han er desuden også mistænkt for at forårsage alvorlig skade og farlig kørsel.
Syv personer er blevet kvæstet i forbindelse med hændelsen, men ingen af skaderne er ifølge mediet livstruende.

Ifølge BBC behandles det ikke på nuværende tidspunkt som terror.
B.T. følger situationen.
Del:
