Efter advarsel: Mest alvorlige situation i 80 år
Rapporterne peger på, at Kreml overvejer alt fra cyberangreb til landinvasioner.

Rapporterne peger på, at Kreml overvejer alt fra cyberangreb til landinvasioner.

Offentliggjorte rapporter fra den amerikanske efterretningstjeneste advarer mod russiske angreb på NATO-lande.
Rusland skulle efter sigende overveje flere former for angreb allerede i efteråret.
Og det får nu vores naboland Norge til at reagere, skriver Nettavisen.
»Sikkerhedssituationen i Europa er på sit mest alvorlige siden Anden Verdenskrig. Ruslands igangværende krig mod Ukraine er en trussel mod international fred og sikkerhed,« siger Norges forsvarsminister Tore O. Sandvik til mediet.
Rapporterne peger på, at Kreml overvejer alt fra cyberangreb til landinvasioner.
Forsvarsministeren siger videre, at Rusland anser sig selv for at være i permanent konflikt med Vesten.
Rapporterne bygger på en vurdering af, at Ruslands præsident, Vladimir Putin, er under et stigende pres i forbindelse med landets manglende militære fremskridt.
Vurderingen peger desuden på, at Rusland ønsker at skabe splid mellem NATO-landene og på den måde svække støtten til Ukraine.
Den norske minister bekræfter desuden overfor mediet, at Rusland har øget sin militære aktivitet i nord – nærmere bestemt langs den finske grænse og videre mod den norske grænse mod Rusland.