Den kvindelige kassemedarbejder, som har været holdt fanget som gidsel siden fredag aften, er blev frigivet. 

Det skriver Bild, som har været til stede ved det tyske supermarked Rewe i Berlin.

Klokken 9.20 stormede politiet bygningen og overmandede gerningsmanden. Kvinden blev frigivet og fulgt ud i sikkerhed. Hun er efterfølgende blevet transporteret på sygehuset.

»Specialstyrker var i stand til at overmande gerningsmanden og befri kvinden, der blev holdt fanget,« har politiets talsmand Florian Nath, udtalt til Bild.

Gidseltageren pådrog sig mindre skader og er blevet ført væk på en båre.

Omkring klokken 22 blev en kassedame i et Rewe-supermarked taget som gidsel af en mand. 

Ifølge en anden medarbejder i forretningen gik gidseltageren op til kassen, hvor han nægtede at lægge sine varer på transportbåndet. Pludselig trak han en kniv.

Medarbejderen flygtede ud af butikken og kom i sikkerhed. 

Imens befandt den kvindelige kassemedarbejder sig fortsat i butikken sammen med gidseltageren. Hun var fanget i over 11 timer.

X bekræftede Berlins Politi tidligere lørdag, at de var i gang ved området, men de understregede, at der ingen fare var for beboere i området. 

Tungt bevæbnede specialstyrker fra SEK (Special Deployment Commando) iført elefanthuer patruljerede foran indgangen til supermarkedet.

Derudover var talrige politibiler, paramedicinere og en akutlæge også på stedet.