Ebola-alarm: Britisk sundhedsarbejder testet positiv
Det igangværende ebolaudbrud i DR Congo har smittet en sundhedsansat.

Det igangværende ebolaudbrud i DR Congo har smittet en sundhedsansat.

En britisk sundhedsansat, der var udsendt til DR Congo af en humanitær organisation for at bekæmpe det igangværende ebolaudbrud, er blevet smittet med virussen.
Det bekræfter den britiske regering via en talsmand i en mail til Reuters.
Statsborgeren blev testet positiv, mens han opholdt sig i DR Congo, hvorefter han blev evakueret til Storbritannien for at få specialiseret behandling.
Det skriver Independent.
Det drejer sig om et enkeltstående tilfælde, og den britiske regering holder fortsat fast i, at ebolarisikoen for offentligheden er lav.
En vurdering, som også ECDC – Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme – påpeger.
Ifølge dem, er risikoen for, at den dødelige virus spreder sig til EU nemlig 'meget lav'.
Ebolaudbruddet, der blev erklæret i midten af maj, har oversteget 10.000 tilfælde med over 5.000 dødsfald, hvilket er det mest dødbringende ebolaudbrud i landets historie.