Omkring klokken 20 mandag aften føltes sekunder som minutter i Østrigs hovedstad, Wien.

En maskeret mand bevæbnet med automatvåben gik uden varsel amok og rettede sine våben mod tilfældige borgere på gaden.

I ni febriske minutter fik manden uhindret lov til at begå sin ugerning, før en lige så bevæbnet politistyrke satte en stopper for det.

Klokken 20.09 skød og dræbte østrigsk politi den blot 20-årige Kujtim Fejzulais.

epa08795814 Austrian police guard the crime scene after multiple shootings in the first district of Vienna, Austria, 03 November 2020. According to recent reports, at least four persons are reported to have died and many are seriously injured in what officials treat as a terror attack which took place in the evening of 02 November. EPA/FLORIAN WIESER
epa08795814 Austrian police guard the crime scene after multiple shootings in the first district of Vienna, Austria, 03 November 2020. According to recent reports, at least four persons are reported to have died and many are seriously injured in what officials treat as a terror attack which took place in the evening of 02 November. EPA/FLORIAN WIESER Foto: Florian Wieser
Vis mere

Desværre havde den unge mand allerede haft held med at ramme flere forsvarsløse personer på sin dødstogt.

Fire personer – to mænd og to kvinder – var døde i Kujtims kugleregn, imens 22 blev bragt til behandling på hospitaler rundt omkring i byen, heriblandt en politimand.

Der gik ikke lang tid, før de østrigske myndigheder udråbte Kujtim Fejzulais angreb som terrorrelateret.

Den 20-årige mand var i forvejen kendt af myndighederne.

epa08795809 Candle and flowers near the crime scene after multiple shootings in the first district of Vienna, Austria, 03 November 2020. According to recent reports, at least four persons are reported to have died and many are seriously injured in what officials treat as a terror attack which took place in the evening of 02 November. EPA/FLORIAN WIESER
epa08795809 Candle and flowers near the crime scene after multiple shootings in the first district of Vienna, Austria, 03 November 2020. According to recent reports, at least four persons are reported to have died and many are seriously injured in what officials treat as a terror attack which took place in the evening of 02 November. EPA/FLORIAN WIESER Foto: Florian Wieser
Vis mere

I april 2019 var Kujtim blevet idømt et år og ti måneders fængsel for at have forsøgt at komme til Syrien og slutte sig til Islamisk Stat.

Han nåede dog aldrig at afsone hele straffen, da han blev løsladt i december senere samme år.

Ifølge den østrigske indenrigsminister, Karl Nehammer, havde Kujtim snydt lederne af et antiradikaliseringsprogram, så han kunne blive løsladt før tid.

Solgte hash og gik i bederum

Få timer efter Kujtim blev skudt, ransagede politiet hans lejlighed i Wien.

Ifølge den svenske avis Aftonbladet, som er i Wien og har talt med hans naboer, boede han der alene.

Naboerne fortæller, at de er dybt chokerede over, hvad Kujtim Fejzulai har gjort, og de kan slet ikke begribe, at han var IS-sympatisør.

Den militante bevægelse har tirsdag påtaget sig skylden for angrebet.

Naboerne fortæller til Aftonbladet, at Kujtim sammen med en gruppe andre unge plejede at sælge hash i gården.

Blodspor efter ofrene for terrorangrebet i Wien mandag aften.
Blodspor efter ofrene for terrorangrebet i Wien mandag aften. Foto: Florian Wieser
Vis mere

Når han ikke gjorde det, brugte han meget af sin tid i et bederum, der lå lige ved siden af opgangen.

Ifølge naboerne var det et bederum, hvor der kom flere salafister.

En af naboerne fortæller, hvordan der blev lavet en underskriftindsamling for at stoppe bederummet. Det resulterede i, at politiet kom og lukkede det.

»Det er et halvt år siden. Men de kom bare tilbage og begyndte at bede igen. I morges gik politiet ikke ind i rummet. Måske havde de fundet noget,« spørger den 21-årige nabo Daniela Andjelkovi.

To andre anholdt

Ud over Kujtim Fejzulais adresse ransagede østrigske sikkerhedsstyrker efterfølgende 18 adresser.

Under ransagningerne blev 14 personer anholdt, mens det blev forsøgt afklaret, om den Kujtim havde handlet alene.

Politiet har også gennemset overvågningsvideo fra gerningsstederne, men ifølge den østrigske indenrigsminister er der ikke noget i dem, der indikerer, at der skulle være medgerningsmænd.

To mænd er dog blevet anholdt i Schweiz tirsdag eftermiddag. Der er tale om en 18-årig og en 24-årig schweizisk statsborger.